.

På MTB i Californien og crosscykel i DGI-byen

kyst-til-fort-ord.jpgDa jeg var så heldig, at skulle 2 uger på jule-nytårsferie i Californien, valgte jeg at tage Rotwilden med for at få trænet en smule og prøve de lokale spor. Julen skulle tilbringes i San Francisco. Solen strålede d. 23, så da jeg havde fået samlet cyklen, lagde jeg ud med at køre fra hotellet i finansdistriktet op og op og op og op ad San Fransiscos mange stejle bakker, som bare bliver ved og ved. Fra ”toppen af byen” gik det ned til havnen, hvor søløverne ligger og brøler. Derfra gik turen videre langs bugten og lystbådehavnene til Golden Gate. Min plan var at komme over til Marin Headlands, hvor der skulle være en masse fede spor, så jeg fortsatte over Golden Gate.

gg2.jpg gg3.jpg

Broen er meget større, end man tror. Den hænger højt oppe over bugten, så selv store containerskibe ser små ud. Super fed oplevelse at cykle over broen og se ud på Stillehavet i det mest fantastiske strålende solskinsvejr!

Men endnu federe var det selvfølgelig at køre rundt på de lækre tørre spor med klippestykker, drops, trætrapper og en del stigninger i Marin Headlands. Den 24. strålede solen også, og det var dejlig mildt. Turen gik, som dagen før, igennem byen og over broen over til Marin. Dagens mål var Mt. Tamalpais, som er områdets højeste bjerg. Der ville jeg selvfølgelig op. Foden af bjerget og et godt stykke op er pakket ind i flot tæt redwood skov. Det er imponerende så brede og høje , de træer har. Da mit turist-tegneseriekort ikke var helt nemt at navigere efter, endte jeg med at få en længere køretur rundt om bjerget, men det var det hele værd. Det betød dog, at jeg måtte presse den lidt på vej tilbage til SF, da juleprogrammet lød på en koncert med ”San Francisco Gay Men’s Chorus” før julemiddagen på fancy fransk restaurant. Aftenen blev rundet af med midnatsmesse i en kæmpe kirke. Rimeligt anderledes end en juleaften herhjemme, men klart på den gode måde!

1. juledag gik turen mod Lake Tahoe på grænsen til Nevada med et kort stop-over i Davis. Ved Lake Tahoe var der masser af sne, og da vi var der for at stå på ski, var det det, der gik mest tid med. Jeg besøgte dog det lokale fitness center i Tahoe City, som havde en lidt bedre udsigt, end der er fra spinninglokalet i fitnessdk. Centeret lå lige ned til søen og fra de kæmpe store vinduer, var der udsigt ud over søen og de smukke bjerge på den anden side. Aldrig har jeg trænet indendørs med så smuk en udsigt. Jeg undrede mig lidt over, hvor hårdt det var at træne efter en dag på ski, indtil jeg kom hjem til hytten og fik at vide, at centeret faktisk lå i 2.000m højde. Ikke underligt at pulsen lige lå mere end et par slag over det sædvanlige, når man kom op på cyklen. Jeg kom også ud i sneen på Rotwilden en enkelt gang, det skulle da lige prøves. Der skulle ligge vildt mange fede xc og også nogle dh spor under den megen sne, så stedet er absolut et besøg værd om sommeren også.

Efter 4 dage ved Tahoe satte vi kursen mod Monterey, en lille lækker kystby et stykke syd for SF. Her fandt jeg nytårsaftens dag frem til et gammelt militærområde, hvor der efter sigende skulle være en masse spor. Det skal jeg lige love for, der var. Området var fuldstændig gennemtrævlet af spor på kryds og tværs. Meget heldigt at der hele tiden var en ny sti, man kunne dreje ned ad, eftersom det ikke var tilladt at køre udenfor stierne pga. en masse gamle ueksploderede ting og sager. Turen dertil og tilbage var heller ikke ringe. Den gik nemlig langs kysten med udsigt over stranden og kæmpebølgerne. kyst-til-fort-ord.jpg

1. januar kørte vi sydpå ad den legendariske highway 1, som går langs kysten

highway-1.jpg

til Big Sur nationalpark. Nationalparken har både redwood skov og bjerge og rundt imellem en del xc-indbydende vandrestier. Jeg lagde ud med at køre ad en dejlig tør sti mod toppen af det højeste bjerg i området.

big-sur-3.jpg big-sur-2.jpg

Det var super lækkert at køre opad og opad i 15 graders varme og solskin. Desværre måtte jeg opgive at køre de sidste 200 hm, fordi stien blev mindre og mindre, og vegetationen tættere og tættere, så jeg var nødt til at pløje igennem en del buskads med pedalerne. Da der samtidig var skilte med advarsler om bjergløver og ”Never hike alone”, begyndte jeg at tænke på, om det mon også galdt ”Never bike alone”. Og så var det vist på tide at vende om. Men det var nu heller ikke en dårlig ide, for efterhånden som jeg fandt længere ind i den anden del af national parken, fandt jeg ud af, at det var her, de lækreste singletracks lå. Klipper, trapper, drops og sving, sving, sving og så en masse redwoods til at skabe den rette stemning. Det endte med, at jeg fik kørt alle vandrestierne i nærheden igennem mindst en gang, så det var en 1. klasses dag.

slush.jpgEt par dage efter var det desværre back to reality i Danmark. Men når det nu ikke kunne være anderledes, var det da godt, at der var 5. afd. af Slush i DGI-byen, arrangeret af DMK, at komme hjem til (tænkte jeg!). Jeg kom hjem om aftenen dagen før løbet, men ak og ve, min elskede Rotwild dukkede ikke op i lufthavnen. Det eneste bagagefirmaet kunne gøre, var at råde mig til at vente på det næste fly for at se, om den skulle være med der. Så jeg sad og ventede 3 timer på en bænk og gloede på bagage-båndene efter 24t uden søvn. Jeg var en anelse knotten, da den heller ikke var med det næste fly. Så var der ikke andet at gøre end at køre på min cross-cykel… Det blev ikke en sjov oplevelse. Jeg troede at de mange forhindringer, DMK havde bygget og så mit jetlag, ville være de største udfordringer, men det var de så ikke. Det var de mange sving, som bare blev glattere og glattere under løbet. Svingene var et problem for mange, men de var godt nok udfordrende på smalle dæk med et noget højere dæktryk. Parkeringskælderens glatte gulv ville særligt gerne ”kærtegne” mine lår og hofter, og det fik det desværre held til en del gange.

slush.jpg

I alt blev det til 6 styrt, hvor jeg slog mig godt og grundigt. Her 2 uger efter er jeg stadig hævet og har mange mærker. Allerede på 2. omgang besluttede jeg mig for, at det ikke var værd at risikere alvorlige skader for at få en god placering, når jeg tydeligvis ikke kørte på den rette cykel. Derefter trillede jeg mere eller mindre med rundt og ventede på, at de 60 min. skulle gå. Underlig oplevelse. Men nu skal det hele jo ikke være brok. Løbet var super godt arrangeret af DMK, der var et rigtig stærkt felt til start og det, kombineret med det hidtil uprøvede (så vidt jeg ved) koncept med et MTB løb i centrum af København, tiltrak en lige så uvant mængde opmærksomhed i pressen. Og det er jo i den grad noget sporten trænger til så thumbs up til Mette og Bo V og resten af DMK!

Og hvordan gik det så med cyklen? Joo, jeg måtte vente i en uge på at kunne få noget nyt at vide om den. Heldigvis fik jeg den hjem samme aften. Glæden var dog kort, for jeg kunne se, at kufferten var ødelagt, og da jeg pakkede cyklen ud, viste det sig, at den havde fået en del skader. Begge hjul havde fået nogle tæsk, smadret drop og dunkholder (min nye carbon!) mm. Det er helt ufatteligt, at en kuffert med teksten ”Bike inside – Handle with care” påtrykt på begge sider bliver behandlet så hårdhændet!

Tak til www.pixelution.dk for styrtbillede.

2 Responses to “På MTB i Californien og crosscykel i DGI-byen”

  1. Rolf Says:

    Hej Marie, det lyder som en rigtig, rigtig dejlig måde at bruge juleferien!

    Vi ses – skal du over og køre Silkeborg MTB MX d. 16. marts?

    Mvh Rolf

  2. Marie Says:

    Ja, det var det. Kan varmt anbefales!

    Silkeborg, yes. Men vi ses vel til et eller andet inden da. Måske med lygter på…

Leave a Reply